Lugten af en død rotte eller synet af store brune kakerlakker, der fortærer en artsfælle. For mange vil dette vække afsky, væmmelse, kvalme og i nogle tilfælde ledsages af udtryk såsom ’fy for den!’.
Vores følelse af afsky kan generelt set både være kulturelt og biologisk funderet. Som eksempel på sidstnævnte er det en fordel, at vi afskyr fordærvet mad, så vi undgår et maveonde eller det, der er værre.
Afsky er derfor en menneskelig følelse, der sørger for, at vi holder os langt væk. Men vores afsky angår ikke kun fysiske ting. Vi afskyr også tanker, ideologier eller bestemte personer. Tænk blot på din yndlingsaversion. En politiker, kommentator eller en anden offentlig person. Også her kan afskyen grundfæstes.
Professor i filosofi Daniel Kelly skrev for nylig bogen ’Yuck!, The Nature and Moral Significance of Disgust’. Kelly teoretiserer over afskyens funktion og leverer en lang række biologiske, evolutionistiske og psykologiske analyser af den menneskelige afskytagen.
Centralt står imidlertid spørgsmålet om, hvordan og hvorvidt afsky er en troværdig moralsk reaktion. Kan vores helt umiddelbare afsky fungere som en gyldig moralsk dom?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar