Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det Etiske Råd er dygtige til at tale til folks mavefornemmelse - et eksempel er debatten om rugemødre, hvor rådet  har excelleret i at tale til befolkningens afsky
Foto: JAN GRARUP (arkiv)

Det Etiske Råd er dygtige til at tale til folks mavefornemmelse - et eksempel er debatten om rugemødre, hvor rådet har excelleret i at tale til befolkningens afsky

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Etisk Råd taler selv til folks mavefornemmelse

Det er glædeligt, hvis Birklers indlæg er et forsøg på at sikre en mere konstruktiv debat

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

13.12. efterlyste formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, at etiske spørgsmål ikke blot blev afgjort via folks mavefornemmelser og umiddelbare afsky, men via offentlig debat og seriøs argumentation.

LÆS ARTIKLEN

Det var gode (nye) toner, selvom jeg i Birklers indlæg stadig manglede at læse ord som ’videnskabeligt funderet’ og ’data og undersøgelser’. Men så igen, Etisk Råd er jo notorisk kendt for netop at basere afgørelser og holdninger på mavefornemmelser frem for videnskabelige undersøgelser, så måske det indlæg var et første, lille skridt i retning af selv at blive mere vidensbaseret?

Som klassisk eksempel på det kan nævnes hele debatten om rugemødre, hvor Det Etiske Råd har excelleret i at tale til befolkningens mavefornemmelse og afsky.

Debatten, der omhandler det nuværende forbud mod rugemoderaftaler, rugemødres brug af fertilitetsklinikker, betaling og kompensation af udgifter til rugemødre samt brug af rugemødre i udlandet, er således blevet italesat af Det Etiske Råd som »svangerskabsprostitution« (Berlingske, april) og »kommercielle rugemoderskaber« (JP, juli), hvor rådet bl.a. spørger, om »der så skal være 2 ugers returret på et barn« (P1 Debat, juli).



Det Etiske Råd er også fuldt ud imod at ophæve forbuddet, således at barnløse kan benytte sig af flere muligheder for at få egne børn.

Desværre fremfører rådet ikke noget videnskabeligt belæg for deres støtte til forbuddet, men blot deres mavefornemmelse af, at folk ikke selv kan tage stilling til, om de vil hjælpe et andet menneske til at få et barn.

Det Etiske Råd har excelleret i at tale til befolkningens afsky



Jeg kan til gengæld informere dem om, at i et studie fra 2003 fra City University London afviste forskere, at rugemødre oplevede problemer i forholdet til de tilsigtede forældre eller med andres reaktioner på beslutningen om at blive rugemor, hvilket offentliggjordes i det videnskabelige tidsskrift Human Reproduction.

Dertil kan nævnes, at psykolog Polly Casey ved University of Cambridge i 2008 fremlagde resultaterne af en undersøgelse af børn født af rugemødre, hvor hun konkluderede, at disse børn er lige så velfungerende som andre børn.



I lyset af udviklingen i danskernes forskellige familieformer og øgede behov for fleksibilitet i måden at få børn på skyldes den manglende dybde i den offentlige debat, som Birkler efterlyser, nok snarere de mange forbud, der gør debatten stum.

Det er glædeligt, hvis Birklers indlæg er et forsøg på at feje for egen dør og gerne vil sikre en mere konstruktiv debat uden at tale til folks afsky eller helt lukke den med et forbud.

Jeg håber også, at rådet vil blive bedre til at benytte videnskabelige undersøgelser i sin argumentation.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden