Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Etikekspert? Det Etiske Råds Jakob Birkler er formand for en gruppe, der blandt andet tæller professorer, en kunstrådgiver, en dyrlæge, en provst og en højskoleforstander. Hvad kan man egentlig bruge sådan en broget flok til?, spørger Kasper Mosekjær.
Foto: Mik Eskestad (arkiv)

Etikekspert? Det Etiske Råds Jakob Birkler er formand for en gruppe, der blandt andet tæller professorer, en kunstrådgiver, en dyrlæge, en provst og en højskoleforstander. Hvad kan man egentlig bruge sådan en broget flok til?, spørger Kasper Mosekjær.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad kan vi bruge Det Etiske Råd til?

Det er svært af afgøre, om Det Etiske Råd består af lægfolk eller eksperter.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det Etiske Råd blev oprettet, for at Folketing og regering kunne få rådgivning i etiske problemstillinger i forbindelse med øget bio- og genteknologisk udvikling og i medicinetiske spørgsmål.

Men hvordan skal vi forstå etisk rådgivning? Findes der 'etiske eksperter', og hvem er de i så fald? I det følgende vil jeg prøve at give indblik i, hvordan Det Etiske Råd trods den gængse opfattelse ikke er et ekspertråd, og spørge indtil, hvordan et Etisk Råd bør se ud.

Hvad er Det Etiske Råds rolle? Det simple svar kan findes i loven om Etisk Råd: Det skal rådgive Folketing, regering og offentlig myndigheder. Når vi til daglig taler om rådgivning, så tænker på situationer, hvor vi får hjælp fra en eller flere eksperter; fra en person, der ved noget om emnet.

LÆS MERE

Tænk på en situation, hvor der skal bygges en bro. Her vil brugbare råd være fra en ekspert, der har beskæftiget sig med brobygning. Hun ved noget om materialer, relevante matematiske beregninger osv. Alle sammen overvejelser, man skal gøre sig i forbindelse med at få en funktionel bro.

Trækker vi en parallel til etisk rådgivning, så må man forvente at de råd, man kan bruge, kommer fra personer, der har beskæftiget sig med etik, kan genkende problemstillinger og er fortrolige med de begreber, der er nødvendige, når man diskuterer etik. Kort og godt personer, der har den etiske værktøjskasse i orden.

Hvis ikke vil der ikke være tale om rådgivning, men måske nærmere meningstilkendegivelser, ligesom hvis en ikke-ingeniør skulle forsøge at give råd om brobygning.

Ser vi på, hvordan Etisk Råd er sammensat, så er det især kendetegnende for det danske Etiske Råd, at 'lægmand' skal være repræsenteret.

Kravet om etisk indsigt er altså kun et delkrav, og endda kun et krav for knap halvdelen af rådets medlemmer

I loven om det Etiske Råd, står der direkte at »ved udpegning og beskikkelse skal det sikres, at såvel lægfolk som fagfolk er repræsenteret i rådet«. Ligesom det kun er et krav for 8 af rådets 17 medlemmer, at de »skal have indsigt i de etiske, kulturelle, samfundsmæssige og andre faglige spørgsmål, der er af betydning for rådets arbejde«.

Kravet om etisk indsigt er altså kun et delkrav, og endda kun et krav for knap halvdelen af rådets medlemmer. Dette stemmer umiddelbart ikke overens med opfattelsen af et råd som en rådgivende ekspertinstans, at der ikke er krav om etiske eksperter i rådet. Det ser altså ud til, at Etisk Råd ikke er et rigtigt ekspertråd.

Konklusionen kan udfordres, hvis vi ser nærmere på, om der overhovedet findes etiske eksperter? Mange vil mene, at det slet ikke giver mening at tale om etiske eksperter. At der ikke findes ét endegyldigt sandt svar på de store spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert. Og selv hvis der gør, er det nogle svar, vi ikke kan komme frem til.

Derfor er etisk rådgivning lige god (eller dårlig), uanset om rådgiveren har beskæftiget sig meget med etik eller ej.

Om det er rigtigt, at der ikke findes etiske eksperter, kan jeg ikke nå at afklare her, men går vi med på antagelsen, så fjerner vi hele eksistensgrundlaget for Det Etiske Råd.

Hvis debatten i rådet ikke bringer svaret om rigtigt og forkert nærmere, hvis ikke det er ekspertråd, hvad skal Folketinget og regeringen så bruge svarene til?

Ifølge argumentet vil de, der søger råd, kunne opnå lige gode svar ved at spørge sig selv, deres nabo eller enhver anden person de tilfældigvis møder på gaden.

Der er intet til hinder for, at man for eksempel fjernede idéen om Det Etiske Råd som et ekspertråd og samtidig bevarede dens debatskabende funktion

Men der findes faktisk en anden opfattelse af rådets rolle. At Det Etiske Råd ikke skal være et ekspertråd, men et råd, der skal fungere som et samlende talerør for befolkningens bekymringer og holdninger i forskellige etiske spørgsmål.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rådet skal derfor ikke afgive absolutte svar, men i stedet pege på helt præcist på, hvad problemerne i en given situation er.

Dette synspunkt møder også udfordringer. For det første, så har der igennem rådets historie været utrolig lidt alsidighed i medlemmernes religiøse og kulturelle baggrund. Hvis rådets opgave er at formidle befolkningens bekymringer, så må vi forvente, at rådet giver en bred repræsentation af befolkningen. Især kan ens kulturelle og religiøse baggrund kan have en stor indvirkning på værdier og standpunkt i moralske problemstillinger.

LÆS MERE

I rådets 20 års jubilæumsskrift adresserer tidligere rådsmedlem Klemens Kappel problematikken ved et repræsentationsråd. Han spørger:

»Hvorfor skal folkelige bekymring gives mæle i et særligt organ ved siden af Folketinget, der til forskel fra Etisk Råd er et organ af folkevalgte?«.

Køber vi idéen om et råd, der skal repræsentere den folkelige bekymring, så skal rådets sammensætning afspejle befolkningen.

Hvis rådet samtidig ikke er et ekspertråd, så vil repræsentationen blot blive en repræsentation af meninger, der ligeså godt kunne lægges ved de valgte folketingspolitikere. De er folkevalgte - modsat Det Etiske Råd, hvor vi ingen garanti har for, at medlemmerne repræsenterer befolkningens bekymringer.

I dag fungerer Det Etiske Råd ikke blot som råd, men også som debatskaber. Måske er det i denne ekstra dimension, vi skal finde styrken ved Det Etiske Råd?

Selv fremhæver rådet den debatskabende del af sin funktion, ligesom det i sine svar forsøger ikke at udtale sig for entydigt om, hvad der er rigtigt og forkert i den givne problematik. Alt dette ændrer dog ikke ved, at det stadig officielt fremstår som et råd. Et råd, der af medier og befolkning ofte bliver opfattet som et ekspertråd.

Funktionen som ekspertråd og funktionen som debatskaber er ikke nødvendige for hinanden. Der er intet til hinder for, at man for eksempel fjernede idéen om Det Etiske Råd som et ekspertråd og samtidig bevarede dens debatskabende funktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På den ene side har vi et råd bestående af etiske eksperter, der har etik som arbejdsområde, der har en faglig styrke, og som forsøger at komme så tæt som muligt på det rigtige svar.

På den anden side har vi et lægmandsråd, der udtrykker den brede befolknings bekymringer omkring etiske spørgsmål. Imellem disse to sidder det danske Etiske Råd, der opfattes som ekspertråd, men er bevidst om sine egne begrænsninger.

Uanset hvilket råd vi ønsker, bør vi være bevidste om, hvad rådet kan, og om dets udtalelser kommer fra etiske eksperter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden