Lykken er derhjemme
Lykke er at være dejligt forelsket i sin hustru, fuldstændig som dengang vi fandt sammen; at nyde tosomheden på det smukke sted, vi bor; og at have også det privilegium sammen at rejse rundt i både den nære og fjerne del af verden. Lykke er at have to prægtige døtre og fem drengebørnebørn mellem 6 og 16 år og at have chancen for tit at være sammen. Det er en vældig oplevelse at se slægten vokse frem og vokse op og spejde efter både dine og andres fodspor til den nye generation. Lykke er også at have en meget stor skare gode gamle venner, som jeg ofte deler oplevelser med, og som kan huske, hvordan det var engang. Nogle af dem mere end 50 år tilbage. Endelig er det lykke, når den sag, du kæmper for, har fremgang.
Lykken skal ikke rangordnes. Jeg er et lykkeligt menneske, fordi jeg med godt helbred hele tiden oplever de tre første former for lykke – og så ofte også har oplevet den fjerde. Vi kunne som nation blive klogere på menneskelig velfærd og lykke ved at supplere vore traditionelle opgørelser af materiel velstand – bruttonationalproduktet – med en opgørelse af bruttonationallykke efter forbilledet fra Bhutan. Det er et land, som jeg har besøgt og studeret, og som jeg tror på, at vi kan lære af.
Når det hele giver mening
For mig er lykke nok mest en tilstand af dyb tilfredshed, en oplevelse af, at det hele giver mening. Oplevelsen kommer mest i glimt, og sjovt nok ofte i dagligdagen – og ikke nødvendigvis kun i glade øjeblikke. Det kan sagtens dukke op som en revne i en sørgmodig situation, hvor jeg pludselig føler, at det svære alligevel giver mening. Det opleves som en stærk følelse af taknemlighed over, at livet jo alligevel indtil videre er gået meget godt. Når solen skinner, jeg lige har overstået en udfordrende opgave, min datter er glad, og hunden logrer forventningsfuld med halen. Så synes jeg, det hele giver mening. Sjovt nok kommer den oplevelse ofte, når jeg mindst venter det. Til gengæld kan jeg sagtens gå og glæde mig meget til noget stort, og når det så endelig går i opfyldelse, synes jeg ikke rigtig, det giver den lykkefølelse, jeg havde forventet. Det er svært at indfange og måle lykke på den måde, jeg i hvert fald oplever den. Men omvendt kan et lykkebarometer vel tjene til at minde os om, at vi af og til bør stoppe og få tænkt over, om vi nu lever livet, så vi får det bedste ud af det. Der er ikke brug for flere penge Lykke for mig er, når det, jeg gør, på én gang er både det, jeg holder allermest af at gøre, og som der er nytte eller glæde i for andre. Følelsen af samhørighed gør mig lykkelig. Leibniz sagde noget i retning af, at »de gode gør det gode frivilligt«. Og sådan er det at være lykkelig: det rigtige og det behagelige for fuldt blus. Jeg er mest lykkelig, når jeg elsker, og når jeg griner, nogle gange når jeg drømmer, og når jeg læser, ser eller maler, og er helt opslugt af dét univers. Ser man på vores samfund i dag, har vi allerede et lykkebarometer, for vi får jo hele tiden evalueret vores velfærdssamfund. Der er udmeldinger om familiekriser, uddannelsessystemets mangler, hjemløse, stressede medarbejdere og ensomme udskud. For nylig oplevede jeg på mit arbejde at have en gymnasieklasse på besøg. Eleverne skulle teste et digitalt rollespil, vi udvikler. De unge elever var så opmærksomme, og en af dem sagde, han syntes, det skulle være nemmere at få point i spillet: mere belønning, mindre straf. Det er jo en af de måder, vi kan skabe mere lykke på: give hinanden mere ros og stille os tilfredse med det meget, vi får hele tiden. Vi har ikke brug for flere ting eller penge. Men for mere anerkendelse af hinandens bedste indsatser. Trods den materielle rigdom, vi har i dag, er mange af os stadig ikke glade. Og det tror jeg er en kulturel utilfredshed, som vi kunne rette op på ved at belønne mere og straffe mindre. Udfordringer giver lykke Når en måling viser, at familie, venner og kærester gør danskerne lykkelige, kan jeg sagtens forstå det. For min familie, venner og kæreste gør mig glad og lykkelig helt ind i hjertet, fordi jeg ved, de altid har min ryg. De er min base, som muliggør alt andet. Men det er også det politisk korrekte svar.
Det er lidt for let at svare, at det er dét, der gør mig lykkelig. For der er rigtig meget andet, der også gør mig lykkelig. Jeg bliver lykkelig af at møde udfordringer – og vinde. Sådan helt generelt af personlige succesoplevelser. Når jeg har kastet mig ud – eller bliver kastet ud – på dybt vand og nærmest ikke kan bunde, men igen mærker fast grund under fødderne. Når jeg sætter nye mål og når dem, giver det et gigantisk rush. Det kan være arbejdsmæssigt, sportsligt eller personligt. Jeg er mest lykkelig, når jeg har mødt en række af store livsudfordringer og er kommet godt ud på den anden side og tager mig selv i at smile igen. Så ranker jeg ryggen, ser, at himlen er blå, og smiler til alle, jeg møder på gaden. Der findes vel ikke en bedre følelse, end når man har arbejdet hårdt hen imod noget, og det lykkes på en god måde. Men det er min base – min familie, mine venner og min kæreste – der er grunden til, at jeg ikke har givet op på halvvejen. Kærlighed betyder alt
