Det forhold, at man vil skære i studiestøtten til studerende, giver selvfølgelig en kontant besparelse, men den evige påstand om, at det vil gavne noget som helst at forkorte studietiden på vores universiteter, er utålelig.
Det gavnlige i forhold til arbejdsudbuddet er i hvert fald alt andet lige marginalt og vil nok have den modsatte effekt. Det udmeldte mål om at skære en tredjedel af studietiden giver mindre end 1 procent flere akademikere i arbejdsstyrken. Det lyder så besnærende at sige, at de studerende skal bidrage til samfundet ved at være mere effektive og blive hurtigere færdige, men man glemmer, at en forkortelse af studietiden kun giver en engangsgevinst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
