Marie Krarups indlæg i Politiken 3. april giver mig anledning til følgende bemærkninger:
FN-forbundet med flere afholdt 22. marts – med deltagelse af tre juridiske fagfolk, herunder mig – en høring om Irakkrigens forhold til retsregler. Under sit efterfølgende, kommenterende indlæg drejede Marie Krarup (MF for Dansk Folkeparti) forsøgsvis debatten bort fra Irakkrigens krænkelser af international ret og ind på noget ganske andet, nemlig at høringens emne ifølge Marie Krarup var forkert, for krig er »...den stærkes ret ...« og at en »... international retsorden skal vi ikke have ...«. Jeg bemærkede hertil, at i forhold til retssamfundets ideal ’Med lov skal man land bygge’ er Marie Krarups synspunkter horrible og grænseoverskridende.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
