Jeg har givet udtryk for, at hvis regeringen ikke er indstillet på reelle forhandlinger med lærerne, kan den lige så godt gribe ind og stoppe den ødelæggende konflikt, som berører tusindvis af mennesker over hele landet.
Det kan måske undre nogen, når jeg flere gange har forsøgt at appellere til, at regeringen bør respektere den danske model og lade være med at sammenblande sine reformer med lærernes overenskomstforhandling.
Den appel har regeringen imidlertid siddet overhørig hele vejen igennem.
Der er i dag ikke nogen, der er i tvivl om, at regeringens utidige indblanding i vores overenskomstforhandlinger er timet og tilrettelagt af finansministeren og er en del af en større ’masterplan’.
En masterplan, der ifølge flere medier, kommentatorer og eksperter handler om at tryne lærerne og derved lade dem være prøveklud for de andre offentlige faggrupper – ud fra parolen:
'If you can make it here, you can make it everywhere'.
I Danmarks Lærerforening har vi måske været for godtroende. Vi har til det sidste håbet og troet, at KL og regeringen ville besinde sig og påbegynde reelle forhandlinger med os.
Derfor har vi bragt syv forslag med til forhandlingsbordet siden vores første sættemøde med KL i december sidste år.
Alle som en er de blevet fejet af bordet af KL, der til gengæld har stået fast på deres ultimative krav fra første møde. Der findes ikke noget kompromis, har KL ladet os forstå.
LÆS ARTIKEL
Røde Kors tilbyder tonsvis af gratis lektiehjælpTo uger inden KL's lockout af lærerne trådte i kraft, traf vi derfor en afgørende beslutning i lærerforeningen:
Hellere acceptere KL’s centrale krav end at risikere at miste alle basale rettigheder og sikkerheder, der blandt andet kan få den konsekvens, at lærerne bliver udsat for reelt at skulle arbejde uden et øvre loft for arbejdstiden.
Vi accepterede derfor at blive ’normaliseret’, som KL til hudløshed ytrede ønske om.
Vi tilbød at arbejde efter samme regler som mindst 80 procent af alle andre kommunalt ansatte, for eksempel FOA, HK, Bupl og DSR (sygeplejerskerne). Vi accepterede KL's krav om, at det helt og aldeles skal være op til skolelederne at bestemme over lærernes arbejdstid.
Det betyder også, at vi accepterede, at skolelederen vurderer og fordeler, hvor meget forberedelsestid, hver undervisningstime kræver.
FTF
Drop nu den matchfixing!Derudover imødekom vi både KL og regeringen ved at tilbyde, at lærerne underviser 25 procent mere end i dag ved at nytænke undervisningen.
Og endelig tilbød vi, at lærerne tilbringer al arbejdstiden på skolerne, som KL ønskede.
På trods af dette har KL alligevel valgt at fastholde lockouten af lærerne, så langt over en halv million børn ikke kan få undervisning.
Det ville under normale omstændigheder være mig helt ubegribeligt.
Hvis ikke det var, fordi det var blevet naglet fast med syvtommersøm, at det har været finansministerens og KL's plan hele vejen i gennem.
Hvis det fortsat er tilfældet, er det, at jeg aktivt opfordrer regeringen til at gribe ind og ende konflikten.
Jeg ser absolut ingen grund til at forlænge dette absurde teaterstykke, der har store konsekvenser for elever, forældre og ikke mindst folkeskolens fremtid.
Jeg håber blot, at regeringen vil bestræbe sig på at lave et balanceret indgreb, som begge parter kan være tjent med – et indgreb, der har fokus på, at det vil være muligt at levere undervisning af høj kvalitet.
Det er jo os, lærerne, der en dag skal føre folkeskolereformen ud i livet med begejstring og engagement – det får man altså ikke, hvis man tryner lærerne og kun tilgodeser den ene part.
fortsæt med at læse
