Jeg ville så gerne støtte skolelærerne. Virkelig gerne. Skolelærere er sympatiske mennesker, der tager sig af vores børn, uddanner dem og forbereder dem til deres fremtidige studieliv i gymnasiet og på universitetet. Folkeskolen er dannende og udviklende, og jeg støtter den og den fortsatte udvikling. Alle danskere ved efterhånden, at et højt uddannelsesniveau er altafgørende for, at vi kan bevare vores velfærdssamfund. Vi ved, at en tidlig indsats i folkeskolen er vigtig for, at de unge bliver i uddannelsessystemet, og at nuværende generationer er i fare for at blive dårligere uddannede end vores generation. Løbende reformer er naturligvis altafgørende for at vende denne udvikling og for at bevare et uddannelsesmæssigt forspring til resten af verden. Det ved den enkelte skolelærer godt. Det er jeg ikke i tvivl om. Hvorfor sætter de sig så imod denne nødvendige reformering af skolen? LÆS OGSÅDanskerne sætter lærerne under maksimalt pres Det handler naturligvis om deres unikke overenskomst, der sikrer dem nogle helt fantastiske arbejdsbetingelser med rigelige mængder forberedelsestid, der langt overstiger, hvad de fleste lærere har brug for. Naturligvis er en vis mængde forberedelsestid en forudsætning for at kunne levere et godt produkt til eleverne. Det er alle enige om.
Men vi er mange andre offentligt ansatte i det danske samfund, der også skal og kan levere et godt og professionelt produkt til borgerne uden denne uforholdsmæssige mængde forberedelsestid. Som dagligdagen er nu på mange hospitaler, kan du som patient forvente, at din kirurg har ca. 1 minut til at forberede sig, før du møder ham eller hende i ambulatoriet, og et sted mellem 0 og 30 minutter til at forberede din operation. Jeg håber, at vores forhandlere vil følge lærernes eksempel og få betalt forberedelse med i den næste overenskomst. Bare 2-3 timer om dagen, så vil du altid møde en yderst velforberedt kirurg. LÆS OGSÅHvad laver lærerne, når de ikke underviser? Det er naturligvis urealistisk, og det er naturligvis ikke en forudsætning for at kunne levere en god sundhedssektor. Det ved jeg, og det ved alle mine kollegaer. Ligesom lærerne godt ved, at denne overdrevne mængde forberedelse ikke er en forudsætning for at kunne levere en god folkeskole. Så kære lærere, vågn op, se realiteterne i øjne, vis samfundssind frem for kun at tænke snævert på jeres egen hverdag med meget fritid og lange ferier. Lad være med at bruge vores børn og os forældre som gidsler i jeres arbejdskamp for en bedre overenskomst. Og frem for alt, vær med til at forme den nye folkeskole, få indflydelse og tag ansvar for at uddanne de kommende generationer bedre end deres forældre. Kort sagt vær med til at bevare og udvikle folkeskolen. Læg den ikke i graven.
