Jeg oplever dagligt vanvidssejlads. Forleden i Frihavnsløbet kom fire jetski ræsende med 100 km i timen lige imod og tæt forbi min lille motorbåd med fem kolleger som passagerer. Vi følte os truet og chikaneret i den grad.
Som kajakroer overvejer jeg helt at opgive roning i inderhavnen på grund af faren for hækbølger fra racerbåde og chikane fra vandscootere. Det er utrygt og katastrofalt for havnemiljøet og ødelæggende for min lyst til at færdes på vandet i havnen.
Som bruger af havnen er jeg både magtesløs og bange. Skal jeg virkelig finde mig i det?
Jungleloven hersker i Københavns Havn. Få vanvidssejlere er ved at ødelægge det for de mange, og alt for sjældent ser vi havnevæsenets orange patruljebåd, endnu sjældnere er den bemandet med politifolk, der er de eneste med kompetence til at uddele bøder og andre sanktioner.
Imens er småbåde, kajakker, robåde, kanoer og badende udsat for fartterror og chikane af vandscootere og speedbåde i en sådan grad, at alle kun venter på det går rigtigt galt.
Det kan ikke passe, at der skal ske alvorlige ulykker, før politikere og politi reelt prioriterer en præventiv indsats.
Jeg er selv både beboer med udsigt over havneløbet, jeg er motorbådsejer og formand for en kajakklub med base i sydhavnen ved Slusen.
Siden jeg i 2006 flyttede til Sluseholmen er problemerne blevet større og større i takt med udbygningen af havnen, senest med EU-tilladelsen, der betyder, at også vandscootere nu må færdes i havnen.
Dieselmuskler og testosteron ofte kombineret med høje alkoholpromiller er en livsfarlig cocktail, og særligt vandscooterne med over 100 km/t spreder skræk og rædsel, når de pludselig dukker op gennem stigbordene i slusen og hamrer gennem havnen.
Og når de orange CPH-både så sjældent patruljerer, er der dømt anarki og legeplads for de uhæmmede.
Lige så højt myndigheder lovpriser havnen og dens miljø, ligeså lav er prioriteringen af hensigtsmæssig trafikkontrol og overvågning.
Kaos i havnen: Politiet har udskrevet 27 fartbøder til havnens fartdjævleTrafikken af racerbåde og vandscootere er især på sommerdage så intens, at panikken breder sig mellem kajakroere og mere sindige motorbåde. Vi, der overholder havnens fartgrænse på 6 knob (max 12 km/t), må passivt se til, at potente baylinere og lynhurtige vandscootere fræser igennem havnen med 50-100 km/t.
Fænomenet findes også i trafikken på land. Forskellen er blot, at på landevejene er der trods alt udbredt færdselskontrol og ind i mellem synligt færdselspoliti.
I havnen, derimod, patruljerer By & Havn med deres ene båd fra tid til anden og kun et par gange om ugen med politi om bord. Er der ingen uniformer på båden, er hardcore-racerne ligeglade, for det er mennesker uden for pædagogisk rækkevidde.
Havnefogeden kan kun give henstillinger og opfordre til at filme synderne. Selv ordensmagten er reelt magtesløs. Den kan kun give beskedne bøder. Justitsen går med andre ord kun til molen.
Politiet bør filme fra broerne og sætte fælder, så især vandscooterne, som for tiden driver gæk med alle, ikke kan slippe væk.
Hvor svært kan det være for ordensmagten at aflæse vejrudsigten og planlægge en effektiv jagt på vanvidssejlere på gode sommerdage og i weekender?
Hvis indsatsen ikke styrkes, vil politikernes flotte slogans om 'liv i havnen' og havnen som uundværligt åndehul med herlighedsværdi for alle, klinge hult.
Det eksisterende trafikale anarki i havnen er skam meget romantisk og charmerende, men farligt og uansvarligt i længden, når fartbøller får frit spil.
Det er bestemt ikke dokumentation, der mangler. Det er handling.
fortsæt med at læse
