På et så hårdt hakkebræt som dette, hvor meninger skæres helt ind til benet eller kasseres, nærmer det sig selvmord at indlede med at citere nogle linjer af en stor digter, polakken Bruno Schulz, der blev myrdet af nazisterne i 1942 i sin hjemby Drohobycz (men det er en anden historie).
Det er stadig sommer i Danmark, og Schulz skriver om Drohobycz, i dag et ret prosaisk sted i Ukraine, dengang hele hans verden, at »der, hvor landkortet allerede er langt mod syd, bleget af solen, mørknet og svedet af sommervejret som en moden pære, der ligger det som en kat i solen – det forjættede land«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
