Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Medier. Folkekirken skal ikke beskyttes mod kritiske journalister.
Foto: CARSTEN ANDREASEN

Medier. Folkekirken skal ikke beskyttes mod kritiske journalister.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Adam Holm har ret til at kritisere religion

Journalister må have ytringsfrihed ligesom alle andre. Det vil jeg som sognepræst i folkekirken gerne slå et slag for!

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DR-journalist Adam Holm har fået en påtale af DR for en religionskritisk kronik bragt i Politiken.

Angiveligt strider hans kronik mod DR's etiske regelsæt.

»Særligt inden for områder som politik og religion, hvor man må formode, at DR’s medarbejdere er upartiske. Det er ikke nok at underskrive sig som privatperson,« forklarer Jacob Kwon, chef for Nyhedsproduktion i DR, til journalisten.dk.

ADAM HOLM

Det udsagn står i skærende kontrast til grundlovens paragraf 77:

»Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.«

I kirken kobler vi ikke hjernen fra, men tager kritik seriøst

Det giver ingen mening, at journalister ikke skulle have en mening om religion. Selvfølgelig har de det. I den vestlige verden har vi en lang tradition for religionskritik. I kirken kobler vi ikke hjernen fra, men tager kritik seriøst.

At DR plæderer for særlige hensyn, når journalister skriver om religion, er både et misforstået hensyn og henviser til en middelalderlig verden, som for længst er forsvundet med oplysningstiden.

DR taler ned til kirken og religiøse mennesker, når de mener, journalister skal passe på med deres kritik af vores religion. Vi kan faktisk godt forholde os til Adam Holms kritik og vil gerne vide, hvad journalister tænker om os.

Nej: Jeg er ikke enig med Adam Holm. Nej: Jeg mener ikke, Adam Holm bringer noget nyt i sin religionskritik.

Men ja: Han har ret til at ytre sig, og jeg vil kæmpe for hans ret til dette.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden