Vi er alle danske muslimer

Et populært debattrick er at skyde sin modstander synspunkter i skoene, som denne aldrig har haft, hvorefter man med en særlig frelsthed kan gå i gang med at nedlægge disse selvskabte vejrmøller. Et skoleeksempel er Torben Tomzaks kommentar 23.1., hvor han kritiserer »venstrefløjens og de intellektuelles svigt« i islamdebatten. Han mener ikke, at vi tør kritisere islamismen.

Islamismen er jo ellers kritiseret sønder og sammen af hvem som helst, også af de venstreintellektuelle. Tomzak dokumenterer ikke andet med sit indlæg, end at han ikke følger med i debatten.

Derudover blander han islam og islamisme sammen på en måde, som man ellers kun finder magen til hos hans højreekstremistiske meningsfæller Mogens Camre og Søren Krarup. Islam er en fredelig religion, islamisme en fascistisk ideologi, og at slå de to ting i hartkorn ville svare til, om man slog alle kristne i hartkorn med den erklæret kristne terrorist Anders Breivik.

Det er da muligt, at man i Koranen kan finde opfordring til religiøs massakre, men det kan man også i Bibelen. I Lukas-evangeliet opfordrer Jesus igen og igen til massakre på dem, der ikke tror på ham. De færreste kristne er i dag enige i det synspunkt, og det gælder såmænd også muslimerne i den udstrækning, Koranen anbefaler det samme.

Alt, hvad man kan kritisere islam for, vil man også kunne finde i kristendommen, og derfor vil enhver principiel religionskritik gælde både kristendommen og islam.

Når mange af os i dag er tilbageholdende med isoleret at kritisere islam, skyldes det, at muslimer af mange kristne danskere hånes og forfølges med samme nidkærhed som jøderne i Tyskland op gennem 1930’erne. Dengang kritiserede man ikke jøderne, fordi man ikke ville bære ved til det nazistiske bål, ligesom man under besættelsen heller ikke kritiserede kommunisterne, fordi de var en uundværlig del af modstandsbevægelsen.

Man kan godt være både antireligiøs og antikommunist og dog tilpasse sin kritik efter de aktuelle forhold. Det er specielt vigtigt i en tid, hvor det yderste højre repræsenteret ved Michael Jalving taler for et indvandringsstop for alle muslimer, mens Søren Krarup udelukker alle, som ikke er kristne, fra at være danske: Hvis vi ikke tror på Guds ord om, at vi er skrøbelige og syndige mennesker, »er vi i grunden ikke danskere«, hævder han.

Senest har folketingsmedlem Martin Henriksen bekræftet Krarups ord: Ortodokse muslimer kan ikke blive danske.

I stedet for at vi kritiserer islam, er det i denne ekstreme situation langt væsentligere, at vi erklærer os solidariske med de udstødte under sloganet: ’Vi er alle danske muslimer’.