Det var uværdigt, voldeligt og ufrit at sælge sig selv

Vi er seks kvinder, der har været i prostitution. Vi ligner på mange måder de kvinder, Politiken beskrev i artikelserien ’Bordellet – en arbejdsplads i Danmark’. Deres ord var vores, da vi var i prostitution.

Fem af os fortalte os selv og omverdenen, at vi gjorde det frivilligt. At vi tændte på sex, tjente gode penge og fik masser af anerkendelse. At vi havde vores grænser fuldstændig under kontrol. En af os var tvunget ind i prostitution.

Medierne beskriver ofte kvinder i prostitution som stærke og frie og med et sundt, sultent forhold til sex, senest i ’Bordellet’. Historien om den sexglade kvinde, der frigør sin seksualitet gennem prostitution, er også den, mange helst vil høre. Især mænd, der køber sex.

Modsætningen er sådan nogen som os. Når vi deltager i den offentlige debat om prostitution og påpeger prostitutionens destruktive kræfter og konsekvenser, får vi at vide, at der er noget andet galt med os.

For det kan ikke være årene i prostitution, der har givet os søvnløshed, depressioner, hukommelsestab, selvmordstanker, selvhad, smerter, slidgigt, angst, tilknytningsproblemer osv.

LÆS MEREBesøg bordellet her

Selv om hundredvis af kvinder i vores situation fortæller om de samme smertelige konsekvenser af prostitution, tæller den viden ikke i den nuværende debat. ’Bordellet’ formidler den forførende historie: prostitution er frigørende og harmløst.

Men gør det ikke samtidig klart, at det kan se helt anderledes ud, når man er stoppet. Det kan være med til at normalisere prostitution og lokke unge kvinder til at tro, at det er en ufarlig måde at tjene penge på. Det er det ikke.

Vi er mange, der har måttet erkende, at prostitution ikke var et frivilligt og frigørende valg, men grænseoverskridende, voldeligt, ufrit. Vi mistede kontakten med os selv. For at kunne holde til det.

’Tilfredse sexarbejdere’ bliver behandlet med en sjælden ukritisk politisk korrekthed af medierne.

Journalisten i ’Bordellet’ æder jo de mange modsætninger råt. Men kvinder i prostitution er altså ikke lavet af glas. Så hvorfor skal de ikke svare på kritiske spørgsmål? Hvordan vil de f.eks. undgå at blive udnyttet af bagmænd ved hjælp af en telefondame og en vagt? Hvordan vil de få mænd til at lade være med at købe de udenlandske kvinder uden adgang til de berømte ’rettigheder’, de er jo billigere? Hvordan beskytter et fagforeningsmedlemskab mod overgreb fra sexkøberne? Hvordan er man arbejdsløs prostitueret?

Man kan jo bare stille sig ned på flisen. ’Bordellet’ giver det indtryk, at stigmatiseringen består i, at nogle er uenige i, at prostitution er et o.k. arbejde. Sexkøbernes nedladende kvindesyn omskriver de interviewede kvinder til, at de fleste da er søde mænd, der savner lidt nærhed og intimitet.

Diskussionen om det frie valg fylder meget. Men den forekommer os meningsløs, for prostitution æder ens værdighed, frit valg eller ej. Når samfundet ikke vil gøre op med, at nogle kvinder skal være til salg, holdes vi fast i stigmaet. Og vores smerte afvises med, at vi jo har valgt det selv.

Herunder er, hvad vi hver især har af erfaringer og holdninger til det at være prostitueret:

Tanja: »Jeg var overlegen, stærk. Men facaden krakelerede. Jeg fik et kokainmisbrug for at kunne blive ved. Var jeg for svag, et offer uden rygrad? Nej. Jeg overlevede og skabte mig et værdigt liv. Men jeg ser, hvordan kvinder i min situation stadig kæmper med psykiske problemer, indlæggelser, operationer«. (...) »Kvinder, der forlader prostitution, fortæller en anden historie end den om frigørende orgasmer og søde mænd. Vores erfaringer er de allermest stigmatiserede. For andre kvinder har ikke lyst til at indse, at deres mænd måske er sexkøbende og utro. Mænd vil ikke miste illusionen om den evigt lystne kvinde, der elsker sex for penge. Og samfundet frygter at blive set som fordømmende, seksuelt frigidt, hvis vi ikke med armene i vejret tolererer alle seksuelle udskejelser. Prisen for at sige det, ingen vil høre, er fordømmelse«.

Alice: »Som mentor i Svanegrupperne møder jeg mange, der har svært ved at rumme mediernes oftest entydige idyllisering af prostitution. På et Svanehold får man syn for sagen. For hvem af os var ikke lykkelige, lige indtil vi stoppede og opdagede noget andet? Rigtig mange af Svanekvinderne opdagede først det smertefulde bagefter. Næsten alle har problemer med nærhed, intimitet, tillid og sex. Det har alvorlige konsekvenser for relationerne til partnere, børn osv. Friheden i prostitution er en illusion, et hurtigt fix af magt og en laden som om, der trækker både sexkøberen og kvinden rundt i manegen«.

Christina: »Jeg gik i medierne og fortalte om prostitutionens lyksaligheder, da jeg var i prostitution. Det var et kæmpe selvbedrag, jeg brugte for at overleve. Jeg har mange gange siden undret mig over diskussionen om rettigheder. Ville jeg have undgået PTSD, hukommelsestab, depression, søvnforstyrrelser og generel angst, hvis jeg havde haft ret til at blive tilset af en sundhedsmedarbejder hver 14. dag eller stået i fagforening og haft ret sygedagpenge? Nej. Sexkøbere adskiller sig fra andre mænd på kun ét punkt: De kan retfærdiggøre over for sig selv, at det er o.k. at købe sex. De var ynkelige, når de mente, de havde ret til at gå ombord i mig, fordi de betalte for det. De retfærdiggjorde deres handlinger ved at sige: »Nej, hvor er det fedt, at du er så stærk; jeg kunne aldrig have sex med en af de svage«. Jeg kunne da umuligt være en af dem, der var skadet. Hvor tog de fejl. At lade, som om man er stærk, er jo den måde, man sælger varen på«.

DEBAT

Lita: »Rettigheder bør være retten til at komme ud af prostitution: hjælp til behandling af de problematikker, kvinder i prostitution typisk får, hjælp til uddannelse eller arbejde. Mennesker skal da have ret til ikke at behøve at sælge sig selv. Og tag ikke fejl: Man sælger sig selv. Det er ikke kun en ydelse. Man er alene og nøgen med en fremmed, der ligger oven på én og stønner og sveder, sutter på ens bryster og til slut tømmer sig i én. Dét er at være prostitueret. Ja, så var der ham, der altid sagde: ’Jeg skal nok være hurtig, så det ikke bliver så slemt for dig’. Men hvis han mente, det var så slemt for mig, hvorfor gjorde han det så? Den manglende selvbeherskelse frastødte mig. Det eneste, de i virkeligheden var interesseret i, var størrelsen på vores kropsdele – og hvad det kostede. Vi blev beskrevet og solgt, som om vi var smørrebrød«.

Pia: »Jeg blev tvunget med vold til at prostituere mig. At også danske kvinder kan være tvunget ind i prostitution, bliver der aldrig talt om, men jeg er langt fra alene. Min situation lignede de udenlandske prostitueredes, som også ofte har alfonser, ja, selv de danske ’frivilligt’ prostituerede har det nogle gange. Mange kvinder skammer sig, selv om de selv har valgt at prostituere sig, og vil gerne stoppe. Så hvorfor er nogle politikere så optaget af at lægge sexindustrien sådan til rette, at flest muligt kan blive i prostitution længst muligt? Man burde gøre meget mere for at få kvinder ud af prostitution«.

Odile: »Det er ikke accepteret at tale om de skader, man tager med sig ud af prostitution – det ødelægger den fælles forestilling om, at prostitution er gensidig, frisindet sex. Kvinder, der ikke har været i prostitution, og som ikke synes, at prostitution er et gode for samfundet, de prostituerede eller sexkøberne, kaldes frigide, seksuelt ufri, moraliserende hattedamer. Så hvordan er det muligt at debattere