Vi er seks kvinder, der har været i prostitution. Vi ligner på mange måder de kvinder, Politiken beskrev i artikelserien ’Bordellet – en arbejdsplads i Danmark’. Deres ord var vores, da vi var i prostitution.
Fem af os fortalte os selv og omverdenen, at vi gjorde det frivilligt. At vi tændte på sex, tjente gode penge og fik masser af anerkendelse. At vi havde vores grænser fuldstændig under kontrol. En af os var tvunget ind i prostitution.
Medierne beskriver ofte kvinder i prostitution som stærke og frie og med et sundt, sultent forhold til sex, senest i ’Bordellet’. Historien om den sexglade kvinde, der frigør sin seksualitet gennem prostitution, er også den, mange helst vil høre. Især mænd, der køber sex.
Modsætningen er sådan nogen som os. Når vi deltager i den offentlige debat om prostitution og påpeger prostitutionens destruktive kræfter og konsekvenser, får vi at vide, at der er noget andet galt med os.
For det kan ikke være årene i prostitution, der har givet os søvnløshed, depressioner, hukommelsestab, selvmordstanker, selvhad, smerter, slidgigt, angst, tilknytningsproblemer osv.
LÆS MEREBesøg bordellet her
Selv om hundredvis af kvinder i vores situation fortæller om de samme smertelige konsekvenser af prostitution, tæller den viden ikke i den nuværende debat. ’Bordellet’ formidler den forførende historie: prostitution er frigørende og harmløst.
Men gør det ikke samtidig klart, at det kan se helt anderledes ud, når man er stoppet. Det kan være med til at normalisere prostitution og lokke unge kvinder til at tro, at det er en ufarlig måde at tjene penge på. Det er det ikke.
Vi er mange, der har måttet erkende, at prostitution ikke var et frivilligt og frigørende valg, men grænseoverskridende, voldeligt, ufrit. Vi mistede kontakten med os selv. For at kunne holde til det.
Vi er mange, der har måttet erkende, at prostitution ikke var et frivilligt og frigørende valg, men grænseoverskridende, voldeligt, ufrit
Tanja Rahm m.fl.
’Tilfredse sexarbejdere’ bliver behandlet med en sjælden ukritisk politisk korrekthed af medierne.
Journalisten i ’Bordellet’ æder jo de mange modsætninger råt. Men kvinder i prostitution er altså ikke lavet af glas. Så hvorfor skal de ikke svare på kritiske spørgsmål? Hvordan vil de f.eks. undgå at blive udnyttet af bagmænd ved hjælp af en telefondame og en vagt? Hvordan vil de få mænd til at lade være med at købe de udenlandske kvinder uden adgang til de berømte ’rettigheder’, de er jo billigere? Hvordan beskytter et fagforeningsmedlemskab mod overgreb fra sexkøberne? Hvordan er man arbejdsløs prostitueret?
Man kan jo bare stille sig ned på flisen. ’Bordellet’ giver det indtryk, at stigmatiseringen består i, at nogle er uenige i, at prostitution er et o.k. arbejde. Sexkøbernes nedladende kvindesyn omskriver de interviewede kvinder til, at de fleste da er søde mænd, der savner lidt nærhed og intimitet.
Diskussionen om det frie valg fylder meget. Men den forekommer os meningsløs, for prostitution æder ens værdighed, frit valg eller ej. Når samfundet ikke vil gøre op med, at nogle kvinder skal være til salg, holdes vi fast i stigmaet. Og vores smerte afvises med, at vi jo har valgt det selv.
Herunder er, hvad vi hver især har af erfaringer og holdninger til det at være prostitueret:
Skriv kommentar