Længere tids ophold i meget forskellige lande i Nordamerika, Afrika, Sydasien og Sydeuropa har alene bekræftet for mig, at Danmark på mange måder er et af verdens mest overlegne sociale eksperimenter.
Men kulturelt har vi vores idiosynkrasier, vores små skævheder, som vi ofte enten opfatter som naturlige eller ligefrem dyrker. Her er ti af dem, nye og gamle, som vi godt kunne afskaffe i morgen.
Der er flere, der taler engelsk på gaden, flere syd- og østeuropæere, der prøver lykken i kulden, der er flere danskere, der gifter sig med en udlænding. Alligevel hersker en antagelse om, at det kan Danmark ikke holde til. Altså at det danske samfund ikke kan absorbere udlændinge, hvis de ikke kommer med storken som spæde til et par taknemmelige adoptivforældre.
Det er udtryk for en ekstremt ringe tiltro til danskheden og dens mange kvaliteter. Og så er det dobbeltmoralsk. Danskerne må gerne rejse ud, faktisk er det vist godt for vores uddannelse og muligvis dannelse, men andre skal endelig ikke rejse ind. Diskussionen om vores kollektive globaliseringsangst burde være lige så højt på dagsordenen som strømmen af krav, ofte chikanøse eller demagogiske, vi stiller til udlændinge.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar