Prøv at forestil dig, hvor lang tid det ville tage at bygge et nyt hus, hvis tømreren skulle skrive det ind på en computer, hver gang han havde slået et søm i. Men det er de vilkår, vi arbejder under. Det sagde en af vores tillidsvalgte for nylig om arbejdet på et socialpsykiatrisk bosted i København.
Pædagoger og sosu’er og alle andre faggrupper, der arbejder med samfundets svageste i Københavns Kommune, bruger helt ufattelig meget tid på skriftligt dokumentationsarbejde hver eneste dag. De skal beskrive deres borgere eller beboere og deres udvikling eller mangel på samme i adskillige sideløbende systemer, som overlapper hinanden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
