Da jeg var 13 år, var jeg oppe og se byens hold spille fodbold med et par venner. Her interviewede en journalist fra lokalavisen os om kampen.
Da han skulle have vores navne, blev jeg tavs, og sveden rendte ned ad ryggen på mig. For jeg kunne ikke stave til mit efternavn. Da vi kørte hjemad på vores cykler, spurgte min ven mig, hvorfor jeg ikke kunne stave til mit eget efternavn. Det vidste jeg egentlig ikke, og det var først der, det gik op for mig, at det ikke var normalt ikke at kunne det som 13-årig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
