'Hastværk er lastværk’ og at ’skyde gråspurve med kanoner’ er to gamle talemåder, der måske mest præcist beskriver regeringens lovforslag på det religiøse område, der har været i høring hen over sommeren. Hensigten har været at ramme enkelte imamer som dem, der var med i TV 2-programmet ’Moskeerne bag sløret’.
Resultatet er blevet en række lovforslag uden sidestykke i nyere historie, der over en bred kam mistænkeliggør og forskelsbehandler religiøse forkyndere på en række områder.
Det har fået såvel kirkesamfund og religiøse organisationer som offentlige debattører og menneskerettighedsforkæmpere på barrikaderne med en hård kritik, og med rette.
Lovforslagene kom midt i sommerferien og desuden før, at Trossamfundsudvalget er kommet med sine anbefalinger, der netop er nedsat til at komme med anbefalinger på religionsområdet.
Lovforslaget til ændring af straffeloven for at kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring forskelsbehandler og rammer religiøse forkyndere negativt.
Der bør ikke være forskelsbehandling mellem religiøse ledere og andre ledere i samfundet
Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i lovforslaget, og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.
Det undrer imidlertid, at der skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs sammenhæng, eller sker i andre – f.eks. politiske – sammenhænge, og at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre sammenhænge.
Indirekte siges der i lovforslaget, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion.
Der bør ikke være forskelsbehandling mellem religiøse ledere og andre ledere i samfundet som f.eks. politiske ledere.
Hvis man ønsker at skærpe loven, bør det gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere. Desuden er der en del uklarheder i lovforslaget. Det gælder f.eks. et udtryk som danske værdier, som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid.
Lovforslaget gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som f.eks. i sjælesorgssamtaler – altså en samtale mellem præst og en enkeltperson.
Skriv kommentar