Hvor er vi ligestillede, åbne og tolerante, siger vi til hinanden, mens vores blikke flakker, og i nyhederne kan vi se, hvordan vi endnu en gang sender folk ud af landet til forfølgelse. Alt imens vores nabo bliver slået ned på grund af sit kønsudtryk, og vores klassekammerat bliver spyttet på, på grund af sit såkaldt ’udfordrende tøj’.
Majoriteten mæsker sig i forestillinger om, at de er åbne og inkluderende, så længe de ikke behøver ændre på sig selv. Så længe de ikke behøver ændre deres sprogbrug eller tankemåde, så længe det er os, der retter ind.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

