Mandag fik Danmark en ny borgerlig trekløverregering bestående af Venstre, LA og de konservative. Ingen tvivl om at partierne har skulle strække sig for at nå hinanden. Ikke mindst LA har måtte sluge kameler. Her tænker jeg selvfølgelig bl.a. på det ultimative krav om topskattelettelser, modstanden mod folkeskolereformen, den gratis passage af Storebæltsbroen – og, ja, stort set alle partiets mærkesager, som er droppet til fordel for ministerposter.
Også hvad angår EU-politikken, har Liberal Alliance lagt sig fladt på ryggen. Hvordan har landets nye udenrigsminister, Anders Samuelsen, tænkt sig at balancere sit eget partis EU-skeptiske linje med regeringsgrundlaget som jo emmer af EU-positivisme?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

