Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Per Marquard Otzen/per.marquard.otzen@pol.dk
Pelle Dragsted
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Private koncerner skal ikke have snablen ned i fælleskassen

Regeringsgrundlaget er udtryk for ideologisk forkærlighed for private særinteresser og aversion mod fællesskabsløsninger.

Pelle Dragsted
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Én ting stikker særligt i øjnene i den nye sammenbragte regerings politiske grundlag.

Nemlig en benhård ambition om, at private koncerner i meget højere grad end i dag skal tjene penge på områder, som i dag ejes af vores fællesskab og drives uden profithensyn.

For det første vil regeringen sælge ud af vores fællesejede offentlige virksomheder. TV2 er den første virksomhed, der står for skud.

Men ifølge regeringsgrundlaget stopper det ikke dér. Alle statslige virksomheder kan sættes til salg. Fra DSB til Københavns Lufthavn. Fra Energi-net til Banedanmark og resten af DONG Energy.

Hver gang der er blevet solgt ud af vores fællesejede selskaber, er danskerne blevet snydt, så vandet driver.

Jeg behøver vist ikke at nævne salget af dele af DONG til Goldman Sachs.

Men hvad langt værre er: Hver gang vi sælger statslig ejendom fra, så taber vi demokratisk råderum.

Fælleejede virksomheder kan tage større samfundshensyn – eksempelvis til miljømæssig bæredygtighed – end private aktieselskaber eller kapitalfonde, hvor den økonomiske bundlinje står over alt andet.

Men det stopper ikke med udsalget af vores virksomheder.

Også på de områder, som bliver i offentligt regi, vil regeringen lade private koncerner stikke snablen ned i fælleskassen. Regeringen vil nemlig tvinge stat, kommuner og regioner til at udlicitere flere opgaver til private. Altså lade private koncerner komme ind og tjene penge på områder, der i dag drives af fællesskabet og uden profit.

Det kan være serviceopgaver, som gaderenovation og affaldssortering, men også den borgernære velfærd står for skud.

Hvis regeringen får magt, som den har agt, skal private virksomheder ind og lege butik i vores børnehaver, plejehjem, uddannelsessteder og måske endda sygehuse.

Det sidste er særligt bekymrende. Ikke mindst de svenske erfaringer viser, hvor galt det kan gå, når private selskaber rykker ind i kernevelfærden.

Privat er godt. Fælles er dårligt. Det ser ud til at være hovedlinjen i den nye regeringsgrundlag

Den tidligere svenske regering inviterede private velfærdskoncerner ind i varmen. Tre fjerdele var styret af kapitalfonde, og milliarder forsvandt i skattely i stedet for at blive geninvesteret i velfærden.

Herefter fulgte en uendelig række af skandalesager, hvor de private velfærdskoncerner vanrøgtede velfærden.

Fx lod den kapitalfonds-ejede Carema sit personale veje plejehjemsbeboeres bleer; hvis de var for lette, kunne beboerne beholde dem på længere.

Læs om sagen her (EKSTERNT LINK)

Regeringen skriver i sit grundlag, at formålet med at invitere private koncerner ind er, at det vil skabe effektivisering og besparelser. At vi kan få bedre velfærd for de samme penge.

Det er der, som Politiken tidligere har beskrevet, absolut ingen evidens for.

Og det siger jo egentlig sig selv. For når private kommer ind og driver velfærd, skal de – til forskel fra det offentlige – have et afkast til deres aktionærer. Det afkast indebærer en udgift, som vi skatteydere i sidste ende betaler for.

Det er med andre ord ideologi og ikke økonomisk sagkundskab, der driver regeringen.

Hvis man skulle være i tvivl om dette, afsløres det med al tydelighed i regeringsgrundlaget.

Det er ret åbenlyst, at der ikke er tale om sparehensyn, men om en dogmatisk, ideologisk forkærlighed for private særinteresser og en aversion mod fællesskabsløsninger

For mens regeringen på den ene side vil lade private koncerner få frit slag til at konkurrere på fællesskabets områder, vil man samtidig sætte hårdt ind overfor offentlige aktører, der »gennemfører erhvervsaktiviteter, der bør udføres af private«.

Med andre ord må for eksempel kommuner og regioner ikke tilbyde løsninger, hvor der findes en efterspørgsel, selv om de kan gøre det bedre og billigere.

Her er det nye regeringsgrundlag ( EKSTERNT LINK)

Det er således ret åbenlyst, at der ikke er tale om sparehensyn, men om en dogmatisk, ideologisk forkærlighed for private særinteresser og en aversion mod fællesskabsløsninger.

Privat er godt. Fælles er dårligt. Det ser ud til at være hovedlinjen i den nye regeringsgrundlag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden