»Tag noget tøj på. Din krop er for klam at se på«. Den kommentar vågnede jeg op til for et par dage siden. En eller anden mandsling havde været inde på min Instagram-profil, kigget på mine billeder og besluttet sig for, at jeg simpelthen ikke burde vise hud.
Jeg lægger tit billeder op på Instagram af mig selv, hvor jeg ikke ligefrem dækker mig til med store uldsweatre og lange trenchcoats. Jeg viser min krop i forskellige positioner og situationer. Nogle gange er det æstetisk pæne billeder, andre gange er de knap så flatterende. Jeg vælger at gøre det, fordi jeg mener, der mangler billeder af helt almindelige kvindekroppe i det offentlige rum.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
