Insektlivet er et af naturens store undere. Bierne f.eks. har været på kloden i over 100 millioner år og har vist sig i stand til at overleve og tilpasse sig meget betydelige ændringer i naturen. Men i dag udsætter menneskeskabte ændringer i naturen bierne for prøvelser, som både de vilde bier og honningbierne i flere tilfælde har vist sig ikke at kunne klare.
Et eksempel på dette er anvendelsen af neonikotinoider, der er et insektmiddel, der anvendes til bejdsning af forskellige slags frø før såning. Der er tale om svært nedbrydelige midler, som gennemtrænger hele planten og efterfølgende findes i pollen fra de bejdsede planter.
Humlebibog viser, hvordan vi og naturen er afhængige af både de store og småPå basis af anbefaling fra EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) har EU-kommissionen fremsat forslag om at forbyde anvendelsen af nikotingiftene til bejdsning, således at stofferne fremover kun må anvendes i væksthuse til afgrøder, som gennemgår hele deres livscyklus i væksthuse og ikke udplantes på friland. Forslaget fra EFSA fremkommer efter en omfattende proces, som har involveret ekspertgrupper fra flere lande.
Den danske regering har tilkendegivet, at man grundlæggende støtter forslaget om, at der indføres begrænsninger for de anvendelser, som udgør en risiko for bier. Dog forlanger regeringen, at forslaget skal tilpasses, således at det ikke omfatter anvendelser, som ikke udgør en risiko for bier. Her tænker regeringen bl.a. på roefrø, spinat, salat og læggekartofler.
Og her springer kæden af! Danskerne er ganske vist glade for kartofler, og vi har derfor en betydelig kartoffelproduktion, men det er for længst påvist, at både honningbier og flere arter af vilde bier trækker på kartoffelblomsterne.
Dermed udsættes bierne for nikotingiftenes snigende virkning – en virkning, som bl.a. omfatter varige adfærdsforstyrrelser. F.eks. får bierne svært ved at finde hjem til deres bo, ligesom de samler mindre pollen og nektar, som de lever af.
Hos humlebierne har man konstateret, at giftpåvirkningerne bl.a. kan føre til en tydelig reduceret familiestørrelse med deraf følgende risiko for familiens død. En svensk undersøgelse har vist, at selv bier, som bor ved siden af marker, hvor rapsen var frøbejdset med et neonikotinoid, påvirkes kraftigt, idet yngelproduktionen simpelthen ophører.
For honningbiernes vedkommende oplever adskillige biavlere hvert år uforklarlige tab af bifamilier, hvor størstedelen af bierne tilsyneladende forsvinder ud i den blå luft. I flere lande kæmper man for at klarlægge mulige årsager til den ellers uforklarlige bidød, også kaldet CCD (Colony Collapse Disorder).
Forskere: Bi-død kan skyldes mobiltelefonerRegeringens holdning baseres bl.a. på en vurdering fra Miljøstyrelsen, som går på, at de alternative midler til neonikotinoiderne er endnu værre. Det virker helt absurd, at man – fordi der er store økonomiske interesser forbundet med kartoffelproduktionen – accepterer påviseligt skadelige nikotingifte. Nikotingifte er ikke blot en risiko. Nikotingifte er dokumenteret skadelige for insekter. Det er jo derfor, man bruger dem mod bl.a. jordlopper.
Er regeringen (og samfundet) virkelig indstillet på at acceptere risikoen for, at bidøden udvikler sig yderligere? Og er regeringen parat til at betale regningen, der kommer, hvis bierne ikke længere er i stand til at udføre deres værdifulde bestøvningsarbejde i den danske natur?
I Danmarks Biavlerforening finder vi, at den påviste risiko ved anvendelse af nikotingifte bør medføre et forbud mod enhver anvendelse af nikotingifte i den frie natur – også i kartoffelrækkerne.
fortsæt med at læse
