Det er ikke uden risiko at sammenligne udsatte unge mennesker i gråzoneprostitution med slik og fremstille det glamourøst i ungdomsprogrammer på DR3.
For gråzoneprostitution kan skade, det har en social skæv slagside, og det kan føre til yderligere udsathed. Fra mit eget arbejde – et rehabiliteringscenter der siden 2011 har støttet omkring 800 mennesker med prostitutionsskader - kan jeg i hvert fald fortælle, at langt de fleste mennesker, vi møder, er startet i gråzoneprostitution.
Og mange af dem kommer fra en i forvejen udsat baggrund, omkring tre fjerdedele af dem har oplevet seksuelle krænkelser i barndommen, og størstedelen er vokset op uden for hjemmet. Så der er tale om i forvejen sårbare unge, der risikerer yderligere sårbarhed.
Der er tale om risikoadfærd, når børn og unge sælger seksuelle ydelser. En af vores deltagere med erfaringer fra gråzoneprostitution fortæller om det sådan her:
»Når en ung pige ikke selv fatter, at hun sælger sig selv, kan det give modbydelige livsvarige traumer. Du kommer ikke igennem det. Gråzoneprostitution var ren overlevelse i mit tilfælde. Det var ikke lige for at få et par smarte sko eller en jakke eller telefon eller iPad eller noget, vel? Det var ren overlevelse«.
Siden 2014 har vi arbejdet benhårdt på at undersøge og udvikle undervisningsmaterialer til at forebygge gråzoneprostitution blandt udsatte unge. Det har vi gjort ved først at gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt 110 socialarbejdere fra en lang række af landets bosteder for udsatte unge og ved at foretage dybdegående interviews med kvinder, der har været i gråzoneprostitution i deres tidlige ungdom.
En af de interviewede fortalte os, at hendes SU-trængte økonomi var afhængig af en 'sugerdaddy', ellers kunne huslejen ikke betales, og køleskabet ville være tomt. Et afhængighedsforhold, og særligt et der handler om så basale ting, fortæller alt om, hvor ulige et magtforhold der er tale om. Og hvor let, den svage part risikerer at få sine grænser overskredet.
Sig farvel til den lykkelige luderI dag bruger vi vores erfaringer til at undervise personalet på sjællandske bosteder i at spotte faresignalerne ved seksuel risikoadfærd. For selvom det faglige personale, der arbejder med udsatte unge landet over, efterspørger redskaber til at håndtere denne problematik, har emnet ikke været genstand for hverken opmærksomhed eller forskning, før vi tog fat på det.
Der er behov for mere viden, forskning og et bredere beredskab overfor de, der kan kvalificere indsatsen rettet mod gråzoneprostitution.
Det er helt absurd, emnet taget i betragtning. Risikoen for at møde grænseoverskridende adfærd på en netportal er jo ligeså stor som på Istedgade eller på en massageklinik. Man ved aldrig, hvem man møder eller tager på hotel med.
fortsæt med at læse
