David Trads spurgte i en kommentar den 4. oktober Politikens læsere: »Er vi blevet blinde for de tidlige begyndelser?«.
Med denne formulering henviste Trads til erindringsbogen 'Verden af i går', hvori den østrigske forfatter Stefan Zweig advarer fremtidige slægtled mod at gentage sin egen samtids fejltagelse: undervurderingen af de totalitære kræfter, som i deres vorden kan virke uskadelige.
Hvorfor er vi ligeglade, når et folketingsmedlem som det naturligste i verden hylder racistiske og antidemokratiske politikere?Hernæst går Trads så på jagt efter vor egen tids Hitler-skikkelser og deres følgesvende. Ungarns Viktor Orbán og Polens Andrzej Duda udskammes – sammen med Alternative für Deutschland – for at være nogle fremadstormende racister; ja, fascister in spe, der møder forståelse hos hjemlige medløbere som Venstres Marcus Knuth og Weekendavisens Ulrik Høy.
Af en intellektuel at være har Trads et bemærkelsesværdigt lille ordforråd; skældsordet 'racist' bruger han således om alle, der er uenige i hans egen definition på en anstændig politiker: En, der vil give alle verdens muslimer borgerret i Europa. Af en intellektuel at være har Trads ligeledes en påfaldende begrænset analytisk spændvidde: samtlige problemer postuleres således at stamme fra højrefløjen.
Ligesom Zenia Stampe, Uffe Elbæk, Johanne Schmidt-Nielsen og ligesindede er Trads helt blind for de trusler, der ikke kommer fra højre.
Dette er da også grunden til, at Trads selv bliver ramt af Stefan Zweigs advarsel. Ligesom Zenia Stampe, Uffe Elbæk, Johanne Schmidt-Nielsen og ligesindede er Trads nemlig helt blind for de trusler, der ikke kommer fra højre. Den 'tidlige begyndelse', der hedder islamiseringen af Europa, nævner han således ikke med ét ord.
I håbet om at bringe lægedom mod den ideologisk betingede blindhed, David Trads lider af, vil jeg derfor udsætte ham for en lille quiz i totalitarisme:
- Hvem er skyld i, at tusindvis af jøder i disse år flygter fra Europa til Israel – Alternative für Deutschland eller muslimske voldsmænd?
- Hvem kræver dødsstraf til alle, der melder sig ud af deres bevægelse – Alternative für Deutschland eller islam?
- Hvem er skyld i, at homoseksuelle i stadig flere europæiske byer og bydele bliver chikaneret og tæsket, og derfor ikke længere tør holde hinanden i hånden – tilhængere af Alternative für Deutschland eller tilhængere af islam?
- Hvem opfatter kvinder som tredjerangsborgere, der hverken må bestemme over deres egen seksualitet, eget giftermål eller egen påklædning – Viktor Orbán eller tilhængerne af islam?
- Hvilken ideologisk bevægelse tilsigter at omstyrte alt demokrati i Europa og erstatte vore forfatninger med et sæt voldsbaserede love fra jernalderen – højrepopulismen eller islam?
- Hvilken ideologi har opnåelsen af verdensherredømmet samt udryddelsen af alle andre trosretninger (og disses tilhængere) som sit erklærede og endegyldige mål – højrepopulismen eller islam?
- Hvem er nødt til at leve under konstant politibeskyttelse – Dudas og Orbáns kritikere eller islams kritikere?
- I hvilken ideologis navn stikkes, nedskydes og søndersprænges mennesker – med det resultat, at markeder, fodboldkampe og koncerter jævnligt må aflyses, at betonblokke og tungt bevæbnede soldater hører til bybilledet mange steder i Europa, og at selv vores børn og deres klapvogne må undersøges for sprængstoffer, hver gang vi skal op i et fly – højre-populismen eller islam?
- Til hvilken ideologi hører de tusindvis af voldsberedte fanatikere, som det ifølge talsmænd for flere europæiske efterretningstjenester kræver talrige ressourcer, dels at overvåge, dels at forhindre i at slå sagesløse EU-borgere, herunder børn, ihjel – højre-populismen eller islam?
Såfremt David Trads finder disse spørgsmål for svære, kan jeg oplyse, at han vil finde svarene på de fleste i koranen.
David Trads: Det nytter ikke at tie Nye Borgerlige ihjel. Pernille Vermunds had skal frem i lysetHer kommer et sidste spørgsmål, der dog formentlig bliver smertefuldt at besvare for Trads, selv om det for de fleste andre vil være let: Kunne det tænkes, at Stefan Zweigs virkelige arvtager ikke er David Trads, men dem, der søger at holde islams totalitære teokrati ude af Europa?
Tak til Viktor Orbán, Marcus Knuth, Ulrik Høy med flere.
fortsæt med at læse
Hvorfor er vi ligeglade, når et folketingsmedlem som det naturligste i verden hylder racistiske og antidemokratiske politikere?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

