Tak til tv 2 for ’Station 2’-udsendelserne fra et retspsykiatrisk døgnafsnit, der blev sendt 2. og 19.10. Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere (LAP) er mægtig glad for, at TV 2 og andre medier sætter fokus på den næsten grænseløse magt, som lægerne har i dette lovløse ingenmandsland.
Ifølge Justitsministeriets egne rapporter udløses 51 pct. af alle behandlingsdomme til personer med psykosociale problemer. Mange af disse har inden for de sidste 24 timer været i kontakt med myndighedspersoner og er typisk på vej til indlæggelse. Men også kort tid efter udskrivelse kan der opstå tumult. Bl.a. fordi patienterne bliver udskrevet for tidligt.
Psykiatrien er en sygdomsfabrikDer er patienter med uplettet straffeattest, som under et ophold på en almen lukket afdeling ender med behandling i retspsykiatrien på ubestemt tid. Psykiatrihospitalerne yder ingen beskyttelse af psykisk syge, hvis de kommer i affekt. Der slås hårdt ned. Trusler om vold, skubben, spytten, simpel vold, hærværk og tyveri bliver straks anmeldt til retssystemet, som i 99 pct. af alle tilfælde vælger at tro på lægens udtalelser om den tiltalte.
Det er et retsløst grænseland. Det er et system, der i den grad har fejlet, hvilket den massive stigning i antallet af retspsykiatriske patienter vidner om.
Lægen kan med medicin og formynderisk pleje skade patienten i en sådan grad, at patienten bliver voldelig
Aktiviteterne er meget begrænsede. Der foregår næsten intet på den retspsykiatriske afdeling, som TV 2 besøger, andet end opbevaring af patienter, der ustandselig ønsker at ryge cigaretter.
Derudover var der et klip, hvor en patient bagte pandekager, som han indtog i selskab med overlægen. Sundhedsstyrelsens massive kampagner om sund kost, motion og rygestop har tilsyneladende svært ved at trænge ind gennem murene på de retspsykiatriske afdelinger.
Personer med psykiske skavanker har som andre mennesker behov for meningsfuld beskæftigelse, netværk, struktur og en rimelig grad af forudsigelighed i hverdagen.
Dette tilbydes ikke på en retspsykiatrisk afdeling. Lægen kan træffe beslutning om, at den indlagte har brug for hvile og skal nægtes adgang til besøg fra pårørende for at hindre overstimulering. Lægen kan med medicin og formynderisk pleje skade patienten i en sådan grad, at patienten bliver voldelig. Men lægen kan forsvare sig med, at indgreb sker i en passende fagligt begrundet mening.
Klinik på Riget skal lukke: »Det her vil gå ud over de mest sårbare«LAP mener, at det skal være muligt selv at vælge sin behandling. Dette gælder også for de mennesker, der sigtes for at have begået en lovovertrædelse. De skal kunne fravælge retspsykiatrien til fordel for at blive ligestillet med andre sigtede, der enten frifindes, idømmes bøde, fængsel eller andet.
For de mennesker, der er farlige gennem længere tid, findes Sikringsafsnittet i Slagelse. Men sundhedssystemet skal leve op til at tilbyde behandling til de ikke-kriminelle personer med psykiske skavanker – den for tiden hurtigst voksende gruppe af syge mennesker.
WHO skønner, at hver fjerde i 2020 på et tidspunkt i livet vil henvende sig til psykiatrien. De kan for pokker ikke være sindssyge kriminelle alle sammen. Trods dette er der noget, der tyder på, at systemet selv er med til at danne sindssyge.
Vi har derfor brug for en langvarig rehabiliterende indsats med sigte på at undgå genindlæggelser.
fortsæt med at læse
Når jeg går på arbejde, lover jeg mine kæreste, at jeg ikke bliver dræbt. At jeg kommer hjem igen. Men jeg kan lige så godt blive psykiatriens sjette mordoffer
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
