I dag går danskerne til stemmeurnerne for at vælge de politikere, der skal repræsentere os i landets kommunalbestyrelser og have ansvaret for lokalsamfundets skoler, børnehaver, veje og meget andet.
Men som borgere har vi faktisk ingen magt over, hvem der får hvilke politiske poster. Borgmesterposten, udvalgsformandsposter og andre betydningsfulde poster fordeles internt i kommunalbestyrelserne gennem politiske studehandler. Det gør de, helt uafhængigt af hvad vi som vælgere i øvrigt må have forestillet os, da vi stemte.
Denne ofte uskønne proces hedder konstitueringsprocessen, og efter hvert kommunalvalg ser vi eksempler på politikere, der løber fra allerede indgåede aftaler, og partier, der går sammen på trods af store politiske forskelle. Dette leder til overskrifter i medierne som ’Valgnatten er de lange knives nat’ og ’Lokalvalg endte i slagsmål’. Dette kan få vores stemme til at virke betydningsløs, og man må spørge sig selv, om det overhovedet giver mening at stemme, når vores kryds alligevel formøbles i et kompliceret politisk spil.
Imidlertid står det slet ikke så slemt til, som man umiddelbart skulle tro, når man læser nyhederne i dagene efter kommunalvalget. Ved kommunalvalget i 2013 forløb konstitueringsprocessen uden nogen alvorlig dramatik i mere end 9 ud af 10 kommuner. Samtidig fik de partier, der fik flest mandater, som regel også størst indflydelse.
Borgmesteren vælges af kommunalbestyrelsen ved et flertalsvalg. Formelt set foregår valget af borgmesteren ved det konstituerende møde, som finder sted cirka tre uger efter kommunalvalget. Den politiske magt fordeles dog i praksis gennem uformelle forhandlinger i dagene efter valget.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar