I Børsen kunne man i en leder forleden læse, at det ikke er en »ideologisk position« at fremme erhvervslivets ret til at forurene på bekostning af miljøet.
Børsen argumenterer således for, at Danmark skal »slå koldt vand i blodet« over for klimaforandringer, og ikke »piske danske borgere og virksomheder med gift og skorpioner«. I stedet bør den danske energipolitik »markedsbaseres og indrettes, så den er teknologi- og sektorneutral«, hvilket vil være en U-vending væk fra den hidtil førte danske energipolitik, som har ført til en succesfuld vindmølleindustri, og et verdensførende energisystem på såvel klimahensyn som forsyningssikkerhed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
