Politiken har her i de første par uger af adventsmåneden bragt en serie artikler om Ungarn og Polen. Redaktionen gør ganske vist et forsøg på at give en facetteret beskrivelse af situationen i de to lande, hvis befolkning udgør en halv snes procent af det samlede antal indbyggere i EU. Men ikke desto mindre er resultatet, at artiklerne blot til dels hæver sig over standarden i politiske propagandisters pamfletlitteratur.
EU-parlamentarikere: Danmarks omdømme lider under formandskab for EuroparådetHer er ti ungarske modpostulater:
1. Ungarn er ikke nogen EU-rebel. Ikke mange landes regeringer foretog sig så meget for at forsvare EU’s grænser som netop den ungarske, da den i sommeren 2015 byggede et hegn for at holde strømmen af illegale indvandrere ude. En foranstaltning, som en stor del af den danske befolkning syntes at værdsætte. Imens førte Politiken en formelig hetz mod den ungarske regering på grund af dette hegn. Var det mon ikke Politiken, der var EU-rebel dengang?
2. De EU-midler, som Polen og Ungarn – i lighed med andre af unionens medlemslande – modtager i støtte, er jo ikke en gave. Derimod er der tale om, at landene til gengæld for støtten har åbnet deres vare- og kapitalmarkeder for de rigere og mere udviklede EU-lande, og det er fuldstændig misvisende at fremstille allokeringen af EU-midler som den mest afgørende af værdistrømmene mellem EU-landene, ja nærmest som den eneste af betydning.
Polen beskylder EU for grundløst angreb på regeringen3. Kritikken af ejerskabsforholdene i den ungarske medieverden forekommer særlig skinger, når den fremsættes netop i Danmark, som måske er det land i Europa, hvor koncentrationen af medieejerskab er størst; og egentlig er det vel naturligt og ganske forståeligt, at det forholder sig sådan, for det mest nærliggende og konkurrencedygtige alternativ til udenlandsk ejerskab er netop koncentration af det nationale ejerskab.
4. Civilsamfundsorganisationer og fonde har – i tilfælde af at de modtager donationer og økonomisk støtte fra udlandet – i henhold til ungarsk lov pligt til offentligt at oplyse om omfanget heraf, i det øjeblik donationerne og støtten udgør et beløb svarende til det dobbelte af det beløb, der ifølge de internationale regler mod hvidvaskning af penge medfører pligt til indberetning, og til at kunne redegøre for, hvorfra pengene stammer. Denne lov og de forpligtelser, den medfører, kan ikke være med til at lægge hindringer i vejen for de civile organisationers virke.
EU tager historisk skridt mod Polen: Vil bruge 'atombombe-paragraf'5. Beskrivelsen af de unges politiske tankegang og holdninger er utroværdig. Til den ærede læsers orientering, så svarer det til, hvis man ville tegne et billede af den danske ungdom ved at stille en ung politiker fra henholdsvis Enhedslisten og Dansk Folkeparti over for hinanden og samtidig lod ude af betragtning, at disse to jo slet ikke er repræsentative for størstedelen af den danske ungdom.
6. Med den nye universitetslov afskaffes nogle privilegier, som et antal udenlandske universiteter i Ungarn har haft. Med undtagelse af Det Centraleuropæiske Universitet har alle universiteter accepteret den nye lov.
7. Det forhold, at man bevæger sig fra liberalt demokrati til andre former for demokrati, f.eks. kristendemokrati eller socialdemokrati, er ikke et ’tilbageskridt’, men skal snarere forstås som et skridt til siden.
8. Der er intet belæg for påstanden om, at de politiske ledere i Polen og Ungarn alene er optaget af at styrke deres magt og af at opbygge deres eget magt-netværk, mens det kun er oppositionen, der sammen med borgerne bekymrer sig om uddannelse og sundhedsvæsen.
Løkke melder sig ind i EUs migrationsstrid: Forsvarer Donald Tusk sammen med Ungarn og Tjekkiet9. Fordringen til en ministerpræsident om, at han eller hun i stedet for velhavende tilhængere og støtter kun bør have fattige venner, må siges at høre hjemme i en Robin Hood’sk eventyrverden.
10. Det er den kendte EU-populist Jan-Werner Müllers postulat, at EU’s største problem er, at man ikke i tide har sørget for at få fjernet kræftbylden Ungarn fra unionens i øvrigt kernesunde krop. På det seneste er han så begyndt også at gøre Polen til genstand – eller offer – for denne pseudoteori. Det er beklageligt at måtte konstatere, at Politiken i artikelseriens slutning i et forsøg på at finde svaret på, hvordan vi kommer videre, forlader sig på tankesættet hos en propagandist, der udtaler sig iført forskerdragt.
Jeg har gjort tjeneste i Danmark i mere end fire år, og i den periode har der ikke været nogen som helst hændelse i Ungarn, som Politiken har følt sig foranlediget til at berette om, om ikke med begejstring eller glæde, så da i det mindste som neutral observatør. Det er beklageligt at måtte konstatere om et førende dagblad.
fortsæt med at læse
