Regeringen påstår, at den er liberal og borgerlig, men har netop taget endnu et skridt hen imod et socialistisk totalsamfund, hvor vi som borgere i stigende grad får rollen som medtrampere i det store hamsterhjul, der både skal brødføde dem, der med rette har brug for hjælp, og alle dem, der skal overtage de funktioner, der før hørte under familien.
Det er hverken liberalt eller konservativt, men langt mere socialistisk, end danske socialdemokrater nogensinde har turdet drømme om. Godt nok gælder de nye regler om såkaldt obligatorisk læringstilbud for 1-årige kun for udvalgte mennesker, så de fleste kan ånde lettet op. Lidt endnu.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



