»Ej, helt ærligt, Anne, sådan sad vi altså ikke sidste år«.
Flere elever kigger på mig med en blanding af forundring og frustration. Eleverne i 5. b har lige fået nye pladser, og det er ikke, som det plejer at være. Jeg har været klasselærer i 5. b siden august, altså i omkring 9 måneder. Jeg fik stillingen, fordi deres tidligere klasselærer ikke længere ønskede at arbejde i folkeskolen. Hun er desværre ikke den eneste, der har det på den måde. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at mere end hver tredje uddannede lærer arbejder et andet sted end i folkeskolen. Det svarer til 26.500 lærere. Og tallet er stigende.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
