Klima, uddannelse, integration og EU. Når vi taler om valgtemaer, kan der vist ikke være nogen tvivl om, at disse fire udgør Radikale Venstres fundament. Og beskeden fra toppen til os folketingskandidater kunne da heller ikke være mere klar: Det er disse temaer, der bør tales om i valgkampen. Og selvfølgelig er det vigtige emner, hvor vi som parti historisk har spillet en afgørende positiv rolle.
Men hvor er kernevelfærden? Vi ved fra meningsmåling efter meningsmåling, at sundhed og ældreområdet betyder meget for danskerne. Men her har mine partifæller på Christiansborg været ualmindelig tavse gennem længere tid. Prøv at søge efter ordet ældrepolitik på radikale.dk – det eksisterer ikke. Prøv at finde Radikale Venstres ældreordfører i Folketinget – sådan en har vi ikke. Som det eneste af Folketingets ni partier har vi ikke en ordfører for et af de mest centrale velfærdsområder. Radikale Venstre har simpelthen ikke nogen ældrepolitik.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
