Det er ved at være højsæson for (ferie)rejser. Jeg har netop selv haft den lidt tvivlsomme fornøjelse at være på ferierejse til Middelhavsområdet. En returbillet kostede under 2.000 kroner. Det er billigt. Synes jeg og tusindvis af andre.
Lufthavnene er pakket med rejsende. Og discountselskaberne kappes om at tilbyde de billigste billetter.
Min påstand er, at der ikke findes et mere stressende sted i denne verden end en lufthavn i myldretid. Og det synes altid at være myldretid.
Det synes altid at være myldretid
Nævn ikke securitykontrollen. Et sandt helvede, når man står der med bukser, der truer med at glide ned.
Efter security kommer man ind i et andet helvede. Mange passagerer tror stadig, de skal handle ’duty free’. Det blev intra-EU afskaffet for snart 21 år siden, nærmere bestemt 1. juli 98.
Varerne koster (mindst) det samme som ude i byen. Efter uendelige spadsereture kommer man om bord på flyet, hvor man sidder som de berømte sild med knæene oppe under hagen. Til sin fornøjelse kan man så købe et glas vand til en ublu pris – eller man kan fortære den medbragte hotdog.
Charterselskab lancerer togrejse gennem EuropaIkke meget glamour over det.
Og når man skal hjem, begynder det hele forfra. Lufthavne er en moderniseret udgave af Dantes Helvede. Og så er Kastrup endda en af de ’bedste’, jeg kender.
Alternativet? Ja, man kan tilkøbe komfort i form af en businessbillet. Den koster bare typisk 8-10 gange prisen for en economybillet. Ikke et realistisk alternativ for langt de fleste. Eller man kan blive hjemme i haven. Efter hver tur (inkl. den netop afsluttede) siger jeg til mig selv: Never ever again. Og efter et stykke tid vinder rejselysten så måske alligevel?
Vi får se, hvor længe det holder.
fortsæt med at læse
Charterselskab lancerer togrejse gennem Europa
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

