Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har netop annonceret iværksættelsen af et talentprogram til 20 millioner kr. Programmet skal rette op på den markante ulighed i antallet af mænd og kvinder i forskningsstillinger på landets universiteter. Det er endda en ulighed, der øges, jo længere man når op ad karrierestigen. Således er kun knap hver fjerde professor i landet en kvinde.
Initiativet skal hilses velkommen. Men det er også på tide, at vi adresserer, hvorfor ligestilling stadig er en fjern og nærmest uopnåelig drøm. Hvorfor har de gode intentioner ikke skabt de ønskede resultater? Kan det være, at vi ikke har forstået problemets omfang? Når alt kommer til alt, er dette nye tiltag blot det seneste i rækken af særlige indsatser og udredninger for at fremme ligestillingen i forskningen og på universiteterne.
