Rico Roswall Pedersenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Rico Roswall Pedersenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Debatindlæg afOphelia Keitum

Studerende

Jeg er forarget over, at DR bruger dyrebar sendetid på at belyse et symptom frem for roden til selve problemet, sådan som det er sket med dokumentaren ’Døde pigers dagbog’.

I har sjusket, DR: I et samfund, hvor succes kan måles i klik og kommentarspor, må den sande historie lade livet for den spændende historie

Vi er sensationsliderlige som bare pokker – og det ved mediebranchen udmærket godt. Det er præcis derfor, at dokumentaren ’Døde pigers dagbog’ har vakt stort postyr i den danske befolkning. Dokumentaren, der blev vist på DR 17. februar og er tilgængelig på dr.dk, handler om Instagram-fællesskabet Priv, hvor tusinde unge piger, der er selvskadende og selvmordstruede, mødes og bl.a. deler tanker, oplevelser og selvskadebilleder med hinanden. ​​​​​

Der er i dokumentaren fokus på historien om Priv-medlem Maja Luna, der begik selvmord i 2019, og vinklingen i dokumentaren er, at Priv skulle have fungeret som inspirationskilde til selvmordet og som et fællesskab, der på sektagtig vis forherliger og igangsætter tanker og handlinger om dette blandt psykisk sårbare piger. Ansvaret for Privs aktiviteter og påståede effekt på pigerne placeres hos Instagram, der holdes til ansvar for manglende indgriben over for pigernes indlæg og billeder.

Rico Roswall Pedersenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her