Kvinder er markant underrepræsenterede i den offentlige debat i aviserne. En ny undersøgelse fra Tænketanken Cevea viser, at kun 28 pct. af indlæggene i debatspalterne i landets landsdækkende aviser i to udvalgte uger er skrevet af kvinder. For hver kvinde er der tre mænd.
En Cevea-undersøgelse fra 2017 viste det samme, og videnscentret Who Makes The News fandt i 2015, at mænd står for 70 pct. af den danske nyhedsproduktion. Igen stort set det samme. Ligestillingen i den offentlige debat står i stampe.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
