Der er løbende sporarbejde i metroen om natten. Vi var blandt dem, der oplevede sporarbejdet 10. marts mellem kl. 21 og 24. På grund af de færre afgange var metroen proppet med mennesker fra lufthavnen, men værst var det på perronen på Christianshavn, hvor der var sort af mennesker, der skulle skifte metrotog dels i retning mod Vanløse og dels mod lufthavnen/Vestamager.
Det var ét kaos, hvor folk stod som sild i en tønde på perronen og op ad rulletrappen – og hvor en enkelt medarbejder forsøgte at råbe beskeder om næstkommende tog i det spor, hvor der fortsat kørte tog.
Langt flere mænd end kvinder er coronasmittet i DanmarkDet skete samme dag, som hele landet blev advaret mod at tage offentlig transport i myldretiden, en advarsel, som kunne læses på infoskærmene på perronen, hvor vi stod tæt pakket.
Måske skulle DOT tænke sig om en ekstra gang, før man under de nuværende omstændigheder igangsætter en foranstaltning, der reducerer kapaciteten, så rigtig mange tilsyneladende bliver fanget i toget eller på perronen og dermed kan bidrage til smittespredning.
fortsæt med at læse
Forsamlinger over 10 personer forbydes
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

