Vi har de senere år set utallige eksempler på en kollision mellem det selvcentrerede menneske og fællesskabet. Værnepligten indeholder mere basal opdragelse end militær træning, arbejdsgiveren har måttet tilpasse sig Generation Z’s enorme behov for selvudfoldelse, og sociale medier er blevet individets ekkokammer.
Mange skolelærere og pædagoger har utallige gange måttet lægge arm med skoleforældre om deres ønskebørns manglende tilpasningsevne til fællesskabet. Børn og unge er opvokset med så meget 'X Factor' og selvpromoverings-tv, at de ofte ikke ser, at nogen er nødt til at være tilskuer, hvis andre skal klappes ind på scenen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
