Debatindlæg afSimone Chemnitz

intensivsygeplejerske

Vi tager slæbet, men hverken vores helbred eller vores løn er der nogen, der bekymrer sig om.

Intensivsygeplejerske føler sig til grin i frontlinjen: Min løn er urimeligt lav, og mit helbred bliver ikke taget seriøst

Lyt til artiklen

Jeg elskede mit gamle job på Neuro- og Traumeintensiv Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Jeg elskede det så meget, at jeg besluttede at søge ind på en specialuddannelse inden for det intensive. Vel vidende at jeg skulle bruge to år på en specialuddannelse, hvor jeg i perioden ville have en lønnedgang i den i forvejen lave løn og samtidig skulle studere ved siden af min 37 timers arbejdsuge med mange skiftende vagter.

To års specialeuddannelse for at blive honoreret med et specialetillæg på 1.261,66 kr. om måneden – før skat. Men jeg gjorde det gerne, for jeg elskede mit arbejde til trods for den lave løn og de utaknemmelige arbejdstider. I den her krisetid er jeg ikke længere så sikker på, at jeg elsker mit arbejde. Jeg har nemlig fået et nyt – jeg er nu intensiv pandemisygeplejerske. Et nyt job, jeg egentlig ikke har søgt, men som jeg er nødt til at tage og arbejde under de vilkår, som der nu en gang er.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her