Jeg elskede mit gamle job på Neuro- og Traumeintensiv Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Jeg elskede det så meget, at jeg besluttede at søge ind på en specialuddannelse inden for det intensive. Vel vidende at jeg skulle bruge to år på en specialuddannelse, hvor jeg i perioden ville have en lønnedgang i den i forvejen lave løn og samtidig skulle studere ved siden af min 37 timers arbejdsuge med mange skiftende vagter.
To års specialeuddannelse for at blive honoreret med et specialetillæg på 1.261,66 kr. om måneden – før skat. Men jeg gjorde det gerne, for jeg elskede mit arbejde til trods for den lave løn og de utaknemmelige arbejdstider. I den her krisetid er jeg ikke længere så sikker på, at jeg elsker mit arbejde. Jeg har nemlig fået et nyt – jeg er nu intensiv pandemisygeplejerske. Et nyt job, jeg egentlig ikke har søgt, men som jeg er nødt til at tage og arbejde under de vilkår, som der nu en gang er.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


