Præsident Obama yndede at sige til danske statsministre, at de repræsenterede et land, der ’punches above its weigth’. Og det var jo vældigt smigrende. I min tid som embedsmand havde jeg selv fornøjelsen af at labbe det i mig. It works. Hvis bare det ikke var fordi, Obama sagde det samme til alle de stats- og regeringschefer, han mødte. Lidt ligesom man altid siger til børn, at de er dygtige i et køkken, uagtet at deres kokkerier er spild af tid, penge og ofte helt uspiseligt. Rosen stikker ikke så dybt, og det ved alle – den tjener et ædelt og højere formål.
Men coronakrisen har givet Danmark en sjælden mulighed for faktisk at slå hårdere, end vores vægtklasse ellers tilsiger. Det er åbenlyst, at verden i disse måneder mangler lederskab. Kina kan man dårligt stole på. Amerikanerne stoler ikke på deres egen præsident. Og vi europæere har travlt med at diskutere, om flypassagerer skal have pengene tilbage eller forkæles med et tilgodebevis, de kan lægge i skuffen og glemme sammen deres gavekort til Dragsholm Slot, La Glace og Musikhuset i Aarhus. Det er en for en. Og alle for sig selv. Kort sagt: Det sejler.
