Den ureflekterede borger er blevet den mest ombejlede vælger, og den gennemsnitlige dansker er blevet et modeikon. Det er dem, al opmærksomhed er rettet imod, det er deres gunst, man bejler efter. Se blot, hvor mange ’folkepartier’ og brede partier der er repræsenteret i Folketinget. Ja, faktisk er det kun Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance samt Nye Borgerlige, der ikke er selverklærede folkepartier.
Det er blevet et ideal at være så middelmådig og folkelig som muligt. Ingen stræber længere efter at være en del af eliten. En del af den gruppe af borgere, der skiller sig ud, enten gennem foretagsomhed, viden og dannelse. Det er blevet moderne for folk, der fuldstændig indiskutabelt tilhører eliten, at forklæde sig som en del af folket.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

