Sanne Nielsenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Sanne Nielsenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Tilbud: Prøv Politiken i 6 mdr. fra 149 kr./md.

Debatindlæg afFaridah Nalumansi

Ugandisk studerende

Jeg føler ikke, at myndigheder og folk med penge forstår virkeligheden for os, der lever i slummen.

Covid-19 har gjort mig desperat: »Nu, hvor jeg ikke længere har skoleuniform på, er det, som om mændene kigger på mig på en anden måde. De er klar til at udnytte mig, og jeg har virkelig brug for pengene«

I tre måneder har jeg levet med udgangsforbud og karantæneregler, der gør, at min familie ikke kan tjene penge eller færdes frit. Vi skylder penge til vores udlejer, og vi har ikke penge til at købe mad. Jeg er blevet nødt til at sende min seksårige datter hen til min tante, for jeg kan ikke længere skaffe hende flere måltider om dagen. Det er næsten en måned siden, jeg har set hende. Jeg savner hende meget og er bekymret for, hvordan hun vil reagere på at være væk fra mig i lang tid. Men jeg har ikke noget valg.

Min skole er lukket på ubestemt tid på grund af covid-19. Kun elever, der har en computer, kan deltage i onlineundervisning. Jeg har hverken en computer eller internet herhjemme.

Sanne Nielsenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her