Debatindlæg afRasmus Hundsbæk Pedersen

Seniorforsker på DIIS

Mange argumenterer for flere penge til sociale indsatser i udviklingslandene. Demokrati og menneskerettigheder er under pres mange steder. Risikerer vi med vores bistand at styrke despoterne yderligere?

Forsker: Fattige lande har behov for hjælp. Men bistand bekæmper ikke kun fattigdom, den har også en tendens til at styrke magthaverne

Lyt til artiklen

At håndteringen af coronakrisen også handler om politik, blev med al ønskelig tydelighed klart i Uganda, hvor præsident Museveni hurtigt forbød andre politikere at uddele fødevarehjælp. Der kan være gode grunde til at sikre, at hjælp uddeles forsvarligt for at forebygge smitte, men det er svært ikke også at se forbuddet som et spørgsmål om politisk kontrol. Et ønske om at sikre, at hjælpen kommer gennem den stat, som Museveni har personificeret, siden han kom til magten i 1986.

Tilsvarende vakte det opsigt, da regeringen i sit første udkast til et nødbudget for håndtering af coronakrisen havde tildelt sikkerhedsstyrkerne den største sum penge, mere end til sundhedsministeriet. Det blev dog justeret lidt efter pres fra parlamentet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her