Turbokyllingen vokser så hurtigt, at knoglerne ikke kan følge med. Den kan ikke stå på egne ben. Den er virkelig ikke ’bæredygtig’, for den kan ikke bære sig selv. Heldigvis tager flere forbrugere og supermarkeder nu afstand fra den slags fjerkræavl og -vækst.
Hotel- og luftfartsindustrien er i dyb krise på grund af coronapandemien. I København er det særlig slemt. Turisterne og erhvervslivets kunder er væk, og det rammer bredt og dybt. Milliardindtægter er forsvundet, mange mennesker fyres. Og ikke bare i luftfartsselskaber og hotelindustrien, men også i følgeindustrierne. Det gør rigtig ondt. Brancherne har brug for statsstøtte for ikke at falde sammen. Men sandheden er vel, at der også er meget turbokylling over udviklingen, specielt i hovedstadsområdet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
