en politiken-abonnenthar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


en politiken-abonnenthar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Tilbud: Prøv Politiken i 6 mdr. fra 149 kr./md.

Debatindlæg afAsta Naja Helms

Studerende

Det er tiden nu, hvor vi skal lære at lytte til venner og fremmede, som fortæller og forklarer os, at deres grænser er blevet overskredet. Første skridt er anerkendelsen af, at man måske gik for langt – og det betyder meget.

Studerende: Jeg har grinet for længe af jeres racistiske jokes. Det er jeg færdig med nu

Jeg var begyndt på Københavns Universitet for at læse jura. Vi nye studerende var ved at danne os de første indtryk både af studiet og hinanden. Drengene (mine nye venner) og jeg beslutter os for at drikke nogle øl for at fejre vores nye begyndelse. Da vi er på vej ud af bygningen, hører jeg pludselig: »Så skal vi ud og have nogle grønlandske rundstykker, hva’, Asta?«, efterfulgt af grin. Jeg forstod ikke, hvad de synes var så sjovt, så jeg bad dem uddybe.

»Det ved alle da er bajere. Det eneste, grønlændere får til morgenmad«. Her står jeg med nogle, som jeg lige har lært at kende, men som åbenbart allerede synes, det er i orden at gøre grin med min etnicitet og er stolte af deres ignorance. Tankerne fløj igennem mig. Hvordan håndterer jeg bedst situationen? Skal jeg spille med på deres outdatede og sårende joke for at holde ’den gode stemning’, eller skal jeg sige fra?

en politiken-abonnenthar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her