»Det er dig, det handler om«. Sådan står der på en plakat med olivengrøn baggrund, som hænger i det ellers ret anonyme lokale, hvor jeg er sendt i jobsøgningsforløb, som det hedder. Efter godt fire uger som ledig må jeg konstatere, at plakaten lyver – det er aldeles ikke mig, det handler om.
Jeg er netop dimitteret fra Statskundskab, og er nu på jagt efter mit første voksenjob. Indtil jeg finder sådan et, skal jeg begå mig i dagpengesystemets snørklede korridorer. Efter to uger som ledig mente kommunen, at jeg skulle lære at søge ’fagligt og geografisk bredt’, og jeg blev ordineret et femugers jobsøgningskursus hos en ekstern virksomhed, der leverer karriererådgivning.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


