Over hele landet er unge i færd med at tage hul på gymnasiet og erhvervsuddannelser. En central målsætning i dansk uddannelsespolitik er, at mindst 25 pct. af en årgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Realiteterne er imidlertid, at kun 20 pct., altså hver femte ung, finder erhvervsuddannelsesvejen relevant lige efter grundskolen, og over de senere år har flere og flere unge søgt mod gymnasierne på bekostning af erhvervsuddannelserne.
De unge har altså ikke lyttet til de politiske ambitioner, men derimod søgt den mere populære gymnasievej, hvor især det almene gymnasium, stx, er populært.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


