Danmark er bagud på en række områder inden for ligestilling, messes det i den offentlige debat: Vi bør have flere kvinder i ledelse, kommunalbestyrelser og så fremdeles. Og hvad med mændene – de bør vel have øremærket barsel, præcis som kvinderne har haft det længe?
Jeg vil ikke anfægte, at kønnene bør have lige adgang til topposter og barsel. Blandt andet derfor mener jeg også, at indførelsen af øremærket barsel til fædre er et skråplan, og at vi i stedet bør fjerne al øremærkning af barslen. Vi bør give de danske småbørnsfamilier den respekt og tillid, de fortjener, i forhold til at kunne fordele barslen mellem forældrene, uden at staten behøver detaljestyre deres privatliv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
