Alle har som bekendt ret til en beskikket forsvarer. Man er ikke garanteret den skarpeste juridiske kniv i skuffen. Men det er nu alligevel betryggende at have bistand på anklagebænken. Og eftersom ingen andre vil påtage sig opgaven, melder jeg mig hermed som kulturminister Joy Mogensens forsvarer. Hendes sag er ingenlunde let. Hun er sigtet for generel uduelighed. En endelig dom vil være svær – for ikke at sige umulig – at ryste af sig. Det er tydeligt, at ministeren og hendes kreds af socialdemokratiske apparatjikker og spradebasser ikke formår at løfte sagen.
Hun er en af regeringens mest upopulære ministre. Alle er vrede på hende. Der findes ikke den avis, der ikke har skrevet en svovlende leder. Der findes ikke den brancheforening, der ikke skumler over kulturministerens mangler. Det er win-win.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
