Selv om Arne-forliget mest af alt er en stor sejr for regeringen, kan den borgerlige opinion notere sig for en delsejr i forløbet. Nemlig, at forhøjelsen af aktieskatten fra 42 procent til 45 procent blev forhindret.
En forhøjelse af aktieskatten ville være dybt skadelig for dansk erhvervsliv og samfundsøkonomien, måtte man forstå. I en købmandsøkonomisk betragtning er det rigtigt. Forhøjer man aktieskatten, nedsætter man mængden af risikovillig kapital, virksomhederne vil som følge heraf investere mindre, hvilket igen vil skade produktiviteten og i sidste ende have en negativ indvirkning på væksten.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
