På globalt plan strømmer der hvert år mere end 22 milliarder dollars i skadelig statsstøtte til fiskerisektoren. Støtte, der bidrager til overfiskning, ødelæggelse af havets bestande og ressourcer og i sidste ende indkomsttab for kystsamfundene. For næsten to årtier siden indledte Verdenshandelsorganisationen (WTO) forhandlinger om fiskeristøtte på ministerkonferencen i Doha i 2001. Siden da er overfiskningen blot steget, til dels takket være de skadelige subsidier.
I 2015 blev FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling vedtaget af 193 nationer, og WTO fik til opgave at sikre gennemførslen mål 14.6. inden 2020. Det indebærer et forbud mod subsidier, der bidrager til overfiskning og overkapacitet, herunder ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
